Se strålende smuk ud til din konfirmation

At blive konfirmeret er noget ganske særligt, og din konfirmationsdag er en dag, du med garanti vil huske resten af livet. Da vi jo kan ikke huske vores egen dåb, er det den første rigtige gang, hvor vi virkelig er midtpunkt fra start til slut, og hvor hele dagen handler om os – og kun os. Dagen handler om at fejre overgangen fra barn til voksen og at holde en dejlig fest for hele sin familie. Det er desuden en dag, hvor alle konfirmander fortjener at stråle og føle sig smuk og godt tilpas, og det kræver selvfølgelig den helt rigtige konfirmationskjole. Der findes et hav af forskellige typer konfirmationskjoler, og det handler om at vælge en kjole, som man kan lide, som sidder godt, og som man føler sig godt tilpas i.

Konfirmationskjoletendenser

Konfirmationskjoler følger, som alt andet tøj, de tendenser, som man ellers ser rundt omkring i butikkerne og i modebladene. Er det feminine look med flæser og blonder på mode så afspejles dette i konfirmationsmoden. I sommeren 2018 har vi set et hav af forskellige flæsekjoler med ’boheme-look’, og bohemestilen er uden tvivl en sikker genganger hos konfirmationskjoler 2019. De ’kolde skuldre’ også kaldt ’off-shoulders’ er også en tendens vi har set meget i 2018, som hopper med ind i konfirmationsmoden 2019. De bare skuldre skaber et fint look, og ses både med lange ærmer og korte ærmer, og er desuden perfekt til at understrege en smuk halskæde. Rygudskæringerne ses på et utal af måder, og kan være en rigtig god detalje på en simpel kjole. 

Sæt dit helt eget præg på konfirmationsoutfittet med dine yndlings accessories

For bare få år tilbage var det halvlange kjoler, tyl i lange baner, slangekrøller og sjælevarmere, der prægede konfirmationsmoden, men det er som om, at den fine prinsessestil er fejet af vejen. Det tøj man vælger til den store dag, behøver nemlig ikke være fint og piget, men skal afspejle ens personlighed og stil, så man føler sig godt tilpas i det. En god måde at tilføje sit eget præg på konfirmationskjolen er at tage sine yndlings accessories på. Det kan være alt fra en super sej denimjakke eller læderjakke til et par røde sneakers til en blomsterkrans i håret. Alt er tilladt, når det kommer til at sætte sit eget præg på konfirmationsoutfittet.

Hvornår køber man konfirmationskjole?

Det er forskelligt, hvornår konfirmander køber deres konfirmationskjoler, men det kan være en god idé at være ude i god tid, da nogle modeller kan være udsolgt, hvis du er for sent ude. Uanset hvad kan det være en god idé at begynde at kigge på kjoler og søge inspiration mange måneder før konfirmationen overhovedet skal afholdes. På den måde har du en idé om, hvordan kjolen skal se ud, før du skal ud på den rigtige konfirmationskjolejagt. Der findes mange måder at finde inspiration på. Du kan bl.a. kigge i blade, på sociale medier, på kjolehjemmesider og ude i butikkerne. De fleste butikker får den nye kollektion af konfirmationskjoler, som skal bruges til konfirmander i foråret, allerede i efteråret, så de kommende konfirmander har god tid til at finde den helt rette kjole.

Tidsbestilling

Aktuelt lige nu

Vi skyder det største lagersalg i butikkens historie i gang d. 1 august, hvor ALLE BUTIKSKJOLER ER NEDSAT 50 %
Vi rydder op og sælger derfor FLERE HUNDREDE BRUDEKJOLER ud af butikken !!!
Du kan se nogle af de skønne kjoler her



Der vil desuden være masser af flot tilbehør til enhedspriser !!

Du er velkommen til at tage en hjælper med, da vi forventer der bliver meget travlt !
Hvis du vil sikre dig et prøverum, så book en tid allerede nu !