En stor dag – også for brudens mor

Som brudepar er bryllupsdagen nok en af de vigtigste og mest betydningsfulde dage, man overhovedet kommer til at opleve. For mange kvinder, er det en dag, de har drømt om (og måske planlagt) hele deres liv. Men hvis der er én, som dagen er mindst lige så vigtig for, er det brudens mor. Det er kæmpe stort at se sin datter blive gift, og selvom man ikke længere giver sin datter bort til en anden familie, som man gjorde i gamle dage, er der dog stadig en hel masse følelser indblandet. For mange mødre er det først på deres døtres bryllupsdag, at det går op for dem, at deres lille pige, som de har skiftet ble på, læst godnathistorier for, trøstet, madet og meget andet er blevet rigtig voksen. Det er altså ikke blot en kæmpestor dag for brudeparret.

Brudens mors påklædning

Der er ikke nogle deciderede regler for brudens mors påklædning, men man siger, at hvis brudens mor kommer i rødt til brylluppet, er det en blåstempling og velsignelse af ægteskabet. Hvis brudens mor derimod kommer i sort, er det et symbol på at hun ikke anerkender og ønsker ægteskabet. I Norge og Sverige, er der dog tradition for, at gæsterne ikke må møde op i rødt, da den karakteristiske røde farve kan stjæle opmærksomheden fra bruden og kan symbolisere utroskab. Men for de fleste symboliserer den røde farve kærlighed, som jo er i højsædet til et hvert bryllup.

Find en kjole, der komplimenterer din kropstype

Det gælder egentlig alle, at man bør vælge kjole eller tøj generelt efter hvad, der komplimenterer ens kropstype og form. Som brudens mor er det måske en god idé at vælge en kjole, der ikke er alt for speciel, karakteristisk og eksperimenterende, så man ikke kommer til at overstråle bruden. Man kan med fordel vælge en formel og hæderlig kjole i en afdæmpet farve. Igen er det alfa omega at finde en kjole, der passer til ens kropstype. Hvis man er en kurvet kvinde, er det en god idé at finde en kjole, der fremhæver kurverne på en anstændig måde, og dækker og strammer ind de steder den skal. Hvis man ønsker at have dækkede skuldre, kan man vælge en kjole med brede stropper eller lange ærmer, og der findes mange elegante løsninger på kjoler med tildækkede skuldre.

Traditioner for brudens mor

Der er ikke de helt store traditioner i Danmark for brudens mor, og de varierer ofte fra familie til familie. Der er dog en gammel tradition, som de fleste stadig overholder. Traditionen siger, at brudens mor er den sidste, der træder ind i kirken og finder sin plads. Brudens mor står og hjælper bruden med at gøre sig helt klar i våbenhuset, efter gæsterne har sat sig. Herefter ledsages brudens mor til sin plads - ofte af et mandligt familiemedlem. For mange brude har deres mor en kæmpe rolle i forbindelse med alle aspekter af brylluppet, lige fra de første forberedelser til festafholdelsen. Mange kvinder vælger at tage deres mor med ud at kigge på brudekjole, og mange vælger også at overlade blomster og bordpynt til deres mor.  

Hos Bride Fashion har vi et stort udvalg af selskabs- og gallekjoler til brudens mor. Du kan se udvalgt her

Tidsbestilling

Aktuelt lige nu

Vi skyder det største lagersalg i butikkens historie i gang d. 1 august, hvor ALLE BUTIKSKJOLER ER NEDSAT 50 %
Vi rydder op og sælger derfor FLERE HUNDREDE BRUDEKJOLER ud af butikken !!!
Du kan se nogle af de skønne kjoler her



Der vil desuden være masser af flot tilbehør til enhedspriser !!

Du er velkommen til at tage en hjælper med, da vi forventer der bliver meget travlt !
Hvis du vil sikre dig et prøverum, så book en tid allerede nu !